3. juni 2019 til 9. juni 2019
I sidste rejsebrev fortalte vi, at vi er kommet ud på Rhône og altså er begyndt flod- og kanalsejladsen igen. Omkring 2.000 km har vi til vi igen skal have masten på.
Vi befinder os stadig på den nedre del af Rhône, hvor mulighederne for at lægge til er yderst begrænsede. Så mandag den 3. juni lagde vi igen til ved ventepontonen efter en sluse. Det er ikke helt efter bogen, men kommer man sidst på eftermiddagen bliver det accepteret. Ellers er disse ventepontoner egentlig kun til at vente ved indtil man skal i slusen. Her er dog så få både, at man ikke generer nogle ved at ligge her natten over.
I løbet af dagen havde vi igen vores bøvl med modstrømmen, der tager toppen af farten. På et tidspunkt blev vi overhalet af en lille motorbåd. Det er der ikke noget underligt i. Saga er ikke den hurtigste båd på floden, så det sker hele tiden. Det var mere måden det skete på. Motorbåden lå nemlig og sejlede helt ude ved kanten, hvor vi plejer at lægge os i midten af floden. Det måtte der være en god grund til, så vi prøvede at gøre det samme. Det viste sig med det samme at farten steg en smule. Ikke meget men nok til at man bemærkede det. Det viser sig altså at strømmen er stærkest inden på midten og svagest ude i siderne. Det er ret relevant at vide. Og da vi sejler mod strømmen er vi selvfølgelig interesseret i at der er så lidt af den som muligt, så nu sejler vi også helt ude i kanten. Så lærte vi det.
Sluse til sluse
Tirsdag var det igen sluse-til-sluse-sejlads. Vi startede ved en sluse og vi sluttede ved en sluse. Vi sejlede 8:30 og lagde først til ved 19-tiden. Så det blev en lang dag på vandet, hvor vi stadig snegler os afsted. Dette endda til trods for at vi havde en del vind i ryggen i dag.
Dagen efter var planen at tage en kort dag og lægge til ved en rigtig kaj i Valence, hvor vi også lå på udturen. Det er ikke verdens mest spændende sted, men trods alt en kaj i en by og uden betaling. Da vi var ved at ankomme kunne vi se at den fastliggende husbåd der lå der sidste gang nu var forsvundet. Et dårligt tegn. Det viste sig da også at kajen var ved at blive renoveret og derfor brudt op. Det lykkedes os dog med møje og besvær at finde en plads og vi blev forsikret om at der ikke ville blive arbejdet på den del af kajen resten af dagen. Så langt så godt. Martin og Hjalte gik efter diesel mens pigerne lavede mad. Efter frokost begyndte vandet at blive lige lovligt uroligt. Det blæste en hel del og værre endnu var der halvstore bølger. Dråben var da en enorm slæbebåd kom sejlede forbi og lavede bølger på omkring en halv meter. Det er for meget, når man ligger ved en betonkaj uden de store muligheder for at fortøje ordentligt. Vi besluttede derfor at sejle videre. Vinden var nu ret kraftig, men da den kom bagfra gik det an. Vi tog to sluser mere og lagde derefter igen til ved en venteponton. Et par km fra slusen lå en lille by med et pizzeria. Martin og Sigrid gik efter pizza, som vi ville tage med tilbage. Stedet så dog så hyggeligt ud, at vi i stedet ringede til de andre, som så også kom, så vi kunne spise dem på stedet. Fire udmærkede fransker pizzaer.
Møde med dansker
Torsdag den 6. juni sejlede vi en ganske kort tur og ankom til Saint Vallier allerede klokken 11:30. Vi skulle have den afslapningsdag, vi ikke fik i går. Vi fandt et sted ved en meget fin ponton midt i byen, hvor vi havde det hele for os selv. Vi spiste frokost og provianterede i Aldi. Og fik is, naturligvis. Det er nu begyndt at blive meget varmt – over 30 grader. Tilbage på båden kunne vi se en lille rød sejlbåd nærme sig. Vi vidste at det var en dansk båd, da vi havde set den et par gange de sidste par dage. Det viste sig at være Ronnie på båden Kaja fra Struer. En fin fyr, der sejlede alene og havde taget samme tur som os, bare mod Spanien i stedet for Italien. Kaja er i øvrigt en af meget få sejlbåde vi har mødt her på floden. Vi har set en håndfuld hvoraf to har været danske og en svensk.
Fredag var der lovet god blæst fra syd, så vi tog tidligt afsted for at komme så langt som muligt inden blæsten for alvor tog til. Kaja var allerede væk da vi sejlede klokken 7. Vinden begyndte at tage til op ad formiddagen og vi havde aftalt i første omgang at sejle til første sluse. Her ville vi tage bestik af vinden. Vi synes det gik fint, så vi besluttede at tage et stræk mere. Nu var der for alvor skub på. Hvor meget det blæste ved vi ikke, da vores vindmåler er pillet ned. Den sidder normalt i toppen af masten og gør derfor ikke gavn så længe masten ligger ned. Det har dog nok blæst 10-12 m/s. Efter anden sluse besluttede vi at stoppe for i dag. Vinden tog yderlige til i løbet af aftenen, så det var en god beslutning. Vi nåde 40 km i dag og ligger altså igen ved en venteponton ved en sluse. Det er dog sidste gang vi planlægger det, da vi snart forlader Rhône og kommer ind på Saône, hvor der er flere steder at lægge til.
Lyon
Lørdag sejlede vi til Lyon og lagde til ved den gratis kaj midt i centrum, hvor vi også lå på turen ud. Inden vi gjorde det fyldte vi dog lige vand på Sagas tanke og vores mange plastflasker. Det er lidt uroligt at ligge ved kajen, da her er meget trafik fra turbåde, passagerskibe og folk der har lejet en motorbåd og synes de skal sejle stærkt. Men sådan er bylivet, så det tager vi med. Vejret er nu rigtigt godt, og der er meget liv på kajen, hvor folk sidder i timevis eller hele natten og hænger ud. Sigrid har glædet sig til at komme til Lyon fordi her ligger en Manga-butik. Den blev besøgt og der blev købt rigeligt ind af t-shirts, bamser og andet. Herefter blev der købt ind i Lidl. Sidst vi var her var butikken stort set rippet for varer som om krigen var brudt ud. Helt så grelt var det ikke denne gang omend hylderne ikke ligefrem bugnede. Efter aftensmaden gik vi alle en tur fra vores kaj ved Saône tværs gennem centrum og over til Rhône, der midt i Lyon er meget bred og minder lidt om søerne i København. Bare større.
Søndag den 9. juli tog vi en overliggerdag i Lyon. Men lige så dejlig byen var igår i højt flot solskin lige så kedelig er den i dag i gråvejr og heldagsregn. Det blev en kedelig dag, men omvendt havde den heller ikke været sjov at sejle i.
Nu har vi altså fået overstået Rhône og skal videre af Saône. Det er i Lyon det skiller. Her fra bliver landskabet lidt mere varieret og floden mere tilgængelig, da strømmen forsvinder og der bliver flere steder at lægge til i små byer. Det kan du læse mere om i næste rejsebrev.
Billeder
Her kan du se nogle billeder fra denne uge.
