Saga er en 37 fods katamaran. 37 fod svarer til omkring 11 meter. Bredden er 4,5 meter og dybgangen omkring 80 cm. Bådtypen er en Snowgoose 37 obygget af Prout i Essex i England i vores tilfælde i 1985.
Vi faldt for netop denne bådtype fordi den har masser af plads om læ sammenlignet med en vanlig kølbåd af samme længde. Den er også noget tungere og selvom katamaraner normalt er hurtigsejlere gælder det ikke en tung cruiser som Saga. Hun er til grengæld solidt bygget og kan klare lidt af hvert. Det er helt afgjort et plus i forhold til vores ønsker og behov.
Prout har bygget flere forskellige katamaraner. Hovedparten af dem er 37 fod, men der findes både mindre og større Prout’er. De er typisk indrettet ens om læ med en kahyt i hver side agter og en stor salon foran i midten. Saga er indrettet lidt anderledes end flertallet. Hun har nemlig en ekstra kahyt foran salonen, der så er det tilsvarende mindre end i den normale udgave. “Master bedroom” ville man nok kalde det i dag. Der er her de vokse bor, mens børnene har hver deres agterkahyt. I forlængelse af dette master bedroom er der et walk-in closet, hvis vi holder os til de engelske betegnelser.
Foran i bagbord side er der et toilet. Tidligere har der også været bad, men det er der ikke mere så nu er der god plads – efter bådforhold. I midten i bagbord side er der en sektion med et stort kortbord. Da vi ikke bruger papirsøkort har vi omdøbt det til arbejdsbord. Et lille hjemmekontor, kunne man også kalde det. I modsatte side, styrbord, er Sagas køkken. Det man på en båd kaldet er pantry eller kabyssen. Her er der ovn, to kogeblus og et køleskab samt relativt meget skabs- og bordplads – igen set med bådøjne.
Fakta
Navn: Saga
Hjemsted: Holbæk
Bådtype: Snowgoose 37
Værft: Prout
Byggeår: 1985
Byggenummer: 230
Længde: 10,97 m
Bredde: 4,65 m
Dybgang: 0,81 m
Motor: 3 cyl. Yanmar 27 HK diesel
Styring: Hydraulisk ratstyring