8. juli 2019 til 14. juli 2019
Seneste rejsebrev sluttede i den skønne eventyrby Cochem på Mosel. Vi har som sagt besluttet at det er her vi bytter mandskab i stedet for at sejle de 20-30 km til Koblenz som ellers var planen. Simpelthen fordi Cochem er så skøn en by og vi så får et par ekstra dage i ro og fred. Tilmed er det et af de bedste liggesteder på hele flod/kanal-turen. Det er gratis, der er masser af plads og skøn udsigt. Her bliver vi.
Mandag den 8. juli var vejret okay. Vi har været vant til meget varme omkring de 35 grader i en lang periode nu, men kan godt mærke at vi er begyndt at komme længere nord på. Det er stadig varmt, men ikke så varmt som tidligere.
Sidste dage i Cochem
Dagen startede med morgenmad og lidt praktiske opgaver. Da de var klaret gik vi alle over broen og op til det flotte slot ovenfor byen. Her var desværre begrænset adgang, hvis ikke man ville betale for en guidet tur på tysk. Det havde vi ikke lyst til, så vi nøjedes med at nyde den formidable udsigt ud over Mosel-dalen samt at besøge slottets souvenirbutik. Herefter gik vi af den stejle gade tilbage og nåede hjem til frokost på båden.
Efter frokosten gik Tine og Martin hen til stationen for at se om man kunne købe billetter etc. eller om vi skulle klare det på nettet. Det kunne man godt. Som på alle andre stationer, vi har været på på vores tur, er der her betjent billetsalg. Det er vist kun i Danmark at den slags er sparet væk. Måske er der en forretningsidé for en driftig konsulent, der kan lære tyskerne et og andet om besparelser eller noget. Der var lidt kø, så vi besluttede at vente med billetkøbet til i morgen. På hjemturen provianterede vi i Aldi. Sigrid ville lave pandekager, så det fik hun lov til. Dejligt.
Tirsdag fik vi købt togbilletter. Desværre var der noget bøvl med systemet så vi kunne ikke få pladsbilletter til den ønskede afgang, men måtte bestille til den næste. Samme problem var der i øvrigt i Danmark kunne Farfar oplyse, så han ville også komme senere end planlagt. Tine og børn skal med toget omkring klokken 8 og er i Holbæk 21:30. Prisen er lige under 300 euro. Herefter blev der købt ind til togturen og pakket de sidste ting.
Vi sluttede dagen og dermed selve vores eventyr med at gå ud at spise. Mændene fik wienerschnitzel og pigerne burger. Herefter en is og en sidste gåtur i Cochem.
Store rejsedag
Onsdag var det så store rejsedag, for dem der skulle mod Danmark. Vi stod tidligt op og Tine, Hjalte og Sigrid kom godt afsted med toget ved 8-tiden. Dermed sluttede vores eventyr på en grå og halvkølig station i Sydtyskland. Underligt. Meget underligt. Det var slet ikke sådan det skulle være, men sådan er der blevet. Måske et meget godt tegn på at man ikke skal komme alt for godt i gang. I sidste ende vinder den daglige trummerum altid uanset om man så vil det eller ej.
Men i det mindste er vejret godt i Cochem denne lidt triste onsdag. Dagen bliver brugt på at få ryddet op i børnenes kahytter. Få luftet ud og gjort klar til en ny gæst. Farfar skulle være ankommet ved 21-tiden, men toget var blevet forsinket på Fyn og havde ødelagt hele tidsplanen. Klokken blev derfor hen mod 1:30 før Martin kunne se toget trille ind på stationen.
Slut på Mosel
Dagen efter var vi selvfølgelig mærket af en kort nats søvn men fik en fin dag til Koblenz gennem de to sidste sluser på Mosel. Vejret er nu blevet helt gråt med småregn det meste af tiden. Med kun to mand på båden nu, skal vi lige finde en anden rytme. Både i forhold til hvordan sluserne skal håndteres men også i forhold til dagens rytme generelt. Hvor langt skal vi sejle, hvornår skal vi spise etc. Havnen vi havde udset i Koblenz ligger efter den sidste sluse hvor Mosel munder ud i Rhinen. Desværre den forkerte vej så vi skulle sejle et par km modstrøms. Her er helt vildt meget strøm. Som i vildt meget strøm. Vi var helt nede på 2 km/t. Det var vanvittigt. Vi nåede dog i sidste ende i havn og fandt en efter omstændighederne ganske fin plads. For første gang meget længe måtte vi betale for overnatningen. 15 euro. Lidt irriterende, men det er ikke så meget at stille op. Det ville være decideret uforsvarligt bare at lægge sig ved en kaj i Rhinen – selv hvis vi antager at der var en. Alt for meget strøm og alt for meget trafik af store erhvervsskibe. Så havnen var helt fin. Vi fik handlet og spist.
Fuld fart på Rhinen
Fredag tog vi en lang dag på Rhinen. Vores længste dagssejllads hidtil. 117 km blev det til. Heldigvis med strømmen. Vi sejlede op til 17 km/t. Altså 15 km/t hurtigere end i går. Dermed kan man også regne ud at strømmen løber omkring 7,5 km/t. Det er vildt, men jo fint når man skal med den som vi skal. Man skal dog hele tiden være vågen. Ikke mindst fordi her er meget trafik på Rhinen. Store skibe der kommer fra begge retninger og sejler i begge sider af floden uden noget egentligt system. Principielt skal man holde sig i højre side af floden, men modsejlende skibe kan med en blå plade signalere at man skal sejle modsat, så det bliver hurtigt ren slalom. Det er faktisk ikke ret rart. Lidt som at køre på cykel på en motorvej uden autoværn i midten. Men fremad gik det altså. Sidst på dagen begyndte det at blæse op, hvilket tog toppen af farten. Vi fandt en lille havn i noget er hedder Hitdorf. Det var noget vanskeligt at finde en plads, men det lykkedes til sidst. Vi blev mødt af en venlig havnemester, der endda kørte Martin til nærmeste tank efter diesel.
Lørdag blev til endnu en lang dag på Rhinen. Omkring 90 km. Men så er Rhinen også overstået. Det vil sige at vi tog de mere end 200 km på kun to dage. Ved slusen der skulle føre os fra Rhinen og ind på de tyske kanaler var der lukket. Underligt, da det ikke fremgik af de officielle bulletiner. Heldigvis var der en anden sluse vi kunne komme igennem, men det kostede os en times tid og en 8 km lang omvej. Vi fandt en standard tysk kanalliggeplads og lagde til efter et par sluser. Der sejlede et par partybåde frem og tilbage på kanalen med høj musik og dans, men heldigvis holdt det op ved midnatstid, så vi kunne få noget søvn. Inden da havde vi spist en kæmpe döner og Martin blev stukket af en hveps. Sikke en dag.
Søndag den 14. juli blev en helt ukompliceret dag til Lüdinghausen, hvor vi også var på udturen. Vi fik set lidt mere af den denne gang og den viste sig at være ganske fin, hvilket vi ikke opdagede sidst, hvor vi kun lå ved kajen og ikke rigtigt kom afsted. Her på hjemturen sejler vi længere per dag end på udturen, så der er ikke så meget tid og overskud til at gå i detaljer med dagbogen og Tine er her heller ikke til at tage billeder, hvorfor dette rejsebrev heller ikke bliver så detaljeret.
En begivenhedsrig uge er nu slut. Den har været helt vildt kontrastfuld på alle måder. Den startede i sol på skønne Mosel og endte i gråvejr på trafikerede Rhinen og de noget kedelige tyske kanaler, hvor det mest handler om at sejle langt. I næste rejsebrev sætter vi farten endnu mere op og når tjept til Holbæk meget hurtigere end planlagt. Læs med og få afslutningen på vores tur.
Billeder
Her kan du se nogle billeder fra denne uge.
