24. juni 2019 til 30. juni 2019
Inden vi starter for alvor, så hent dig noget koldt at drikke. For det bliver mere end hot i dette rejsebrev, hvor vi bliver vidne til en fransk varmerekord. På Saga har vi i hvert fald drukket godt og grundigt igennem for at holde kroppen kølet ned. Tine har endda været i vandet – flere gange.
Fjerner buske for at kunne lægge til kaj
Mandag den 24. juni sejlede vi fra Thaon Les Vosges efter et hurtigt besøg i Lidl. Efter første sluse fik vi selskab af en mand i en stor udlejningsbåd og vi fulgtes ad gennem de næste otte sluser. Man finder typisk ind i en rytme eller rutine når man sluser sammen med andre og gør det samme i hver sluse. Manden her var heldigvis indstillet på at det skulle gå hurtigt, så det var helt fint. Ellers kan det nogle gange være ret tidskrævende at sluse sammen med andre. Vi havde besluttet os for en relativ kort dag, så lidt efter middag lod vi manden passere og vinkede farvel. Vi lagde os ved en meget lang betonkaj mellem sluse 18 og 19. Her var nogle få ringe at fortøjre til men desværre også helt overgroet af en masse elletræer, der voksede som buske ud fra selve kajsiden. Så for at kunne ligge ordentligt måtte Martin i gang med saven og beskærearbejdet. Det er meget varmt nu – omkring 40 grader – så Martin og Sigrid bader ivrigt i kanalen. Vi grillede fisk og kød til aften og lavede popcorn på eftervarmen. Efter maden gik Tine og Martin en tur for at finde en skraldespand til vores affald. Det lykkedes desværre ikke. Her er kun et kedeligt villakvarter uden noget som helst.
Eventyrlig kanal
Dagen efter sejlede vi gennem omkring 10 sluser og lagde til inden frokost efter endnu en kort dag. Det er simpelthen for varmt til at man rigtig gider sejle langt og i det hele taget har vi sat en masse dage af til dette stræk netop for at få korte dage på vandet. På dette stykke af kanalen vokser der plantantræer på begge sider som gør kanalen til en slags allé. Grenene når næsten sammen henover kanalen og giver et eventyrligt indtryk. Træerne tager også den værste sol og giver noget skygge. Det er både godt og skidt. Godt fordi det er meget varmt – stadig omkring 40 grader i skyggen, men skidt fordi det nu engang bare er rarest når solen skinner. Det hele bliver lidt mørkere i skyggen.
Vi ligger et par km fra byen Bayon som Martin og Tine gik hen til for at købe lidt ind. Det blev lige akkurat nået inden vi smeltede helt bort. Efter aftensmaden gik vi alle fire en tur i området. Her er ikke så meget at komme efter. Græsmarker med køer og masser af små fiskesøer. Søerne er privatejede og alle hegnet ind bag hegn og en låst låge. Lidt underligt. Turen blev ikke så lang, da vi også fik besøg af en del myg. Tilbage på båden sidder vi her klokken 23 stadig i shorts og t-shirt for at komme af med varmen. På grund af de skyggende træer er der heldigvis ikke så varmt under dæk som der nogle gange er. Der kan blive meget varmt, hvis solen står lige på en af siderne. Den tynde glasfiber giver ikke meget isolation mod varmen.
Nu kommer varmen
Onsdag skrev Tine i dagbogen efter at være kommet hjemefter at have hentet baguettes: “Okay, nu er det saftsusemig ved at være varmt!” Når Tine skriver, at det er ved at være varmt, så er der i den grad noget om snakken. Så er vi andre smeltet for længst. Vores termometer har givet op. Det går kun til 40 grader og allerede inden frokost står søjlen et godt stykke over det punkt. I medierne kan vi se at der er sat fransk varmerekord på op mod 46 grader i den sydlige og østlige del af landet. Ikke at vi lider på nogen måde, og de lokale virker heller ikke synderligt påvirkede. Det er bare varmt, og vi drikker nogle ekstra sodavand, bader lidt mere og gør i det hele taget bare alting i et lidt langsommere tempo. Vi nyder i den grad varmen. Lidt sjovt at tænke på, at når det i Danmark bare er 28 grader så går hele landet i selvsving og DMI er nærmest oppe i det røde felt med advarsler om dit og dat. Vi har haft over 28 grader hver eneste dag i en måned nu, og har bare vænnet os til det. Først her den sidste uges tid, hvor temperaturen er kommet op over 35 grader, er det begyndt at være noget vi tænker over.
Badning i Mosel i stærk strøm
Vi tog igen, igen en kort dag med omkring seks sluser. Vi lagde til inden frokost lige efter en akvædukt som førte Vosges-kanalen over floden Mosel eller Moselle, som den kaldes her i Frankrig. Oppe fra akvædukten kunne vi se badende folk i floden. Selve liggepladsen var rigtig fin og lå i halvskygge. Her var kun lige vand nok, men det gik. Martin var i vandet for at tjekke. Efter frokost gik vi alle over til Mosel af en jungleagtig sti for at finde et sted at bade. Mosel er en rigtig flod, og der er derfor strøm i vandet. Meget strøm, skulle det vise sig. Mosels vand er på dette stykke helt brunt. Ikke på en ulækker måde, men gennemsigtigt brun farvet af humus-stoffer fra de træer og moseområder som floden flyder forbi. Der var en del andre folk der badede her, og vi var også alle fire i vandet. Floden havde som sagt stærk strøm. Så stærk at man ikke kunne svømme imod den uden at bevæge sig baglæns. Heldigvis var her ikke ret dybt, omkring en meter, så der var ikke fare på færde. Enten sad man på bunden eller rejste sig op, når ikke man gad kæmpe imod strømmen.
Ulv, langsomme sluser og affald i floden
Torsdag morgen startede med at Tine så en ulv. Den luskede rundt omkring 100 meter fra båden, men blev bange da den opdagede hende. Det kan man jo sådan set ikke bebrejde den, men den kunne godt lige have ventet længe nok til at Tine kunne nå at finde kameraet frem og tage et billede.
Vi sejlede i dag det sidste stykke (3-4 sluser) af Canal des Vosges. I sidste sluse afleverede vi fjernbetjeningen til sluserne da de fremover er bemandede og noget større. Den vandvej vi herefter sejler på hedder Moselle. De første 10-12 km er teknisk set stadig en del af Canal des Vosges, men man har udvidet den med store sluser og kalder den altså derfor Moselle, selvom vi endnu ikke er kommet ud på den rigtige flod. I første sluse mistede vi lidt grebet. Vi var kommet for tæt på slusen (som var lukket) og ville derfor vende om og sejle længere tilbage for at vente. Der var bare ikke rigtigt plads til en Saga-3-punktsvending og da der samtidig var en del vind lige bagfra, så blev resultatet at vi drev sidelæns hen mod sluseporten. Der var ikke fare på færde, men hektisk var det, og vi klarede den kun lige nøjagtigt uden at sejle ind i noget ved at sende Hjalte i land med et reb, så han kunne hive os den rigtige vej. Selve slusningen var den langsomste vi har oplevet på hele vores tur. På grund af vandmangel var vi advaret om at det kunne tage længere tid end det plejer, men det her var decideret grotesk. Der gik vel en halv time med at få os sluset de 3-4 meter ned som vi skulle.
Vel igennem slusen lagde vi til ved en ganske lille pontonbro lidt længere nede ad floden – vi er nu kommet ud på den rigtige flod – ved en lille by der hed Maron. Et ganske fint sted at ligge. Dog meget overrendt af lokale unge, der brugte broen som badebro. Her var en del af det man kunne kalde “glad støj”. Havde vi været 10-15 år ældre havde vi nok kaldt det larm. Det forsvandt ved spisetid da de allesammen skulle hjem til mors kødgryder. De gav plads til at vi alle fire kunne få en dukkert i det brune, men dejlige vand. I land er der et par borde og bænke og her er klientellet lidt ældre, så de er ikke gået hjem. De virker også mere tørstige end sultne. De larmer ikke så meget, men morer sig til gengæld med at smide deres tomme flasker og dåser i floden. Her behøver vi ikke være gamle eller sure for at kunne kalde det noget svineri.
1 million frøer
Fredag gik Tine til bageren for at købe de sædvanlige baguettes. Vi lever nærmest ikke af andet. Morgen, middag og aften. Det er perfekt med kold mad i det varme vejr, der stadig ligger lige under 40 grader. Vi tog fire sluser i dag. De var lige så langsomme som i går, hvilket betyder at der ryger en halv time ekstra per sluse sammenlignet med de små sluser på Vosges. Floden og omgivelserne begynder nu at blive smukkere og smukkere jo længere vi kommer. Martin havde udset sig en liggeplads ved en lille by der hedder Liverdun. Her skulle der være en blind flodarm med plads til 3-4 både. Det er altid spændende når man kommer til et nyt sted i forhold til om der er plads eller ej. Det var der her. Der lå to motorbåde fra Schweiz, men vi kunne lige præcis være der også. Eller halvdelen af Saga kunne. Men da her ingen bølger er, er det også helt fint. De to par i de to motorbåde var begge nøgne da vi ankom, men tog lidt tøj på inden de hjalp os med at fortøjre. Vi har ingen problemer med at se en par rynkede røve, men vi følte os alligevel lidt malplacerede som om vi kom og ødelagde den gode stemning. De var dog alle flinke nok, og vi fik os en god snak.
Efter indtagelse af den sædvanlige mængde chips og kolde drikkevarer, som vi altid sætter på bordet når vi har lagt til, blev der badet og Martin og Tine gik en tur i byen. Her var der det obligatoriske posthus, en lille bager samt en meget skrabet købmandsbutik og en grillbar. Efter aftensmaden – baguettes igen – gik vi alle fire en tur til byen og fik os noget koldt at drikke. Ved sengetid fandt vi ud af at det kunne blive svært at falde i søvn. Ikke så meget på grund af varmen – vi har efterhånden vænnet os til nattemperaturer på 25-30 grader under dæk – men fordi her er omkring 1 million frøer der kvækker som galt det livet, hvilket det sikkert også gør. I hvertfald genernes videreførsel. Samtidig er her myggekongres ved det stillestående vand. Hvordan de kommer gennem vores myggenet er en gåde på linje med tydningen af hieroglyfferne. Men vi må alle have været trætte for vi sov fra både frøer og myg.
Mangel på isbarer
Dagen efter gik Tine igen til bageren efter baguettes inden vi sejlede. De to nudist-både var allerede væk da vi stod op. Om det var frøerne, myggene eller de påklædte danskere der havde skræmt dem væk står lidt hen i det uvisse. Vi tog tre sluser i dag og lagde til ved en bykaj midt i Pont-a-Mousson. Meget fint sted med perfekt beliggenhed i forhold til byen og udsigten. Og igen uden at det koster noget som helst. Hvorfor folk hellere vil ligge som sild i en tønde i byens lille marina til 30 euro for en nat er os en gåde, men vi havde altså kajen helt for os selv. Martin og Hjalte hentede to dunke diesel ved den nærmeste tankstation halvanden km væk. Det var rent pineri i den stegende varme. Efter aftensmaden, gæt selv hvad den bestod af, gik vi alle en tur over på den anden side af floden og fik en is hos McDonalds. Rigtige isbarer er der desværre ikke mange af i Frankrig, hvilket er ærgerligt når nu vejret indbyder til iskolde ting. Da vi gik tilbage fandt vi ud af, at der var byfest på byens torv med musik, crepes og pommes frittes. Vi nøjes med en kold fadøl i den lumre sommeraften. Torvet var halvt spærret af fordi der i løbet af dagen havde været en kæmpe brand i en etageejendom. Her om aftenen var der stadig 30-40 brandmænd i sving, men det forstyrrede altså ikke festen synderligt.
Vores redningsveste virker fint
Søndag forlod vi den fine, lille by og bykaj og spiste morgenmad mens vi sejlede. Det gør vi næsten hver morgen for at bruge tiden mest fornuftigt. Inden første sluse fik vi hele fire motorbåde i hælene. Efter lidt ventetid ved slusen fordi en stor fragtbåd skulle have læsset en bil af, kom vi alle igennem. Efter slusen blev vi selvfølgelig overhalet af de fire motorbåde. Vi forsøgte at hænge på så godt vi kunne, men kom 5-10 minutter bagud, så da vi kom til næste sluse var porten lige akkurat blevet lukket. Tine havde endda kaldt slusemesteren op for at få ham til at vente de par minutter, men den gik altså ikke. Vi måtte derfor vente 30 minutter før vi kom igennem. Vi brugte tiden på at spise frokost. Her er der åbenbart ikke vandmangel, så slusningerne går noget hurtigere. Vi nåede derfor dårligt at tygge af munden før slusen var klar. Den efterfølgende slusning gik også hurtigt. Vi lagde til ude i ingenting cirka 10 km fra storbyen Metz i noget der kunne være en gammel grusgrav. Her er stadig meget varmt så vi sprang alle i floden, hvor vandet er dejligt varmt. Nogle fik vasket hår andre legede med badedyr. Og så testede vi alle sammen vores redningsveste. De virkede selvfølgelig som de skulle.
Således sluttede en helt afsindig varm uge med temperaturer der hver eneste dag har været over 35 grader i skyggen. Herligt. Det har været en fornøjelse at sejle den seneste tid med masser af skønne liggesteder og flotte omgivelser. Og det bliver bedre endnu. For nu nærmer vi os den rigtigt smukke del af Mosel. Når vi når grænsen til Luxembourg og Tyskland sker der et markant skifte i omgivelserne og det glæder vi os til. Læs med i næste rejsebrev, hvor vi formår at besøge hele tre lande på én dag.
Billeder
Her kan du se nogle billeder fra denne uge.
