1. januar 2019 til 14. februar 2019
Hvor sidste rejsebrev sluttede med festfyrværkeri, starter dette med sygdom. Martin der ellers var begyndt at komme sig har fået tilbagefald og sådan gik de 10 første dage af det nye år under dynen. Da Martin så endelig blev rask var det Tines tur og hun fik også 10 dages tid. Af en eller anden grund gik både Hjalte og Sigrid helt fri.
Forhør
Inden vi når så langt skal vi lige huske at nævne, at vi en mørk og kold 2. januar-aften pludselig hørte nogle råbe “Saga” og noget på italiensk ude fra broen. Sprogkyndige Tine gik ud og det viste sig at der stod tre mænd og bad om at se vores papirer. Papirkyndige Martin gik derefter ud for at fortælle mændene, at vi ikke bruger den slags i Danmark. De lod ikke til at forstå hverken engelsk eller at sejlerlivet i Danmark er dejligt papirfrit, så de insisterede og bad desuden om vores pas. Passene kunne Martin godt levere og hentede dem derfor på båden og overrakte dem til mændene, der umiddelbart lignende en form for myndighedspersoner. De lod sig dog ikke nøjes med pas og bad Martin hente bådens papirer og følge med. Martin gik derfor igen ombord på Saga for at finde hvad vi nu har af papirer. Det viste sig at de tre mænd var fra en af italiens adskillige politistyrker, Guardia Finanza. De tager sig af økonomisk kriminalitet, mafiarelaterede ting, smugling etc.
Martin fulgte med mændene over på deres båd, som de var kommet til Nettuno i, og var gennem et 45 minutter langt forhør. Helt rutinemæssigt, lod de med det samme forstå. De beklagede faktisk at de var nødt til at genere os, men sådan var proceduren altså. Så de fandt tredobbelt gennemslagspapir frem og gik i gang med de spørgsmål der stod i deres formular. De spurgte om alt muligt om båden, hvor vi kom fra, hvor vi skulle hen, om vi havde parfume ombord og så videre. Sprogvanskeligheder gjorde at det blev et cirkus uden lige. De spurgte på italiensk og Martin kunne så selv læse i formularens oversættelse, hvad de mente. Martin havde flere gange undervejs svært ved at holde masken. Det er meget svært for en italiensk politimand at forstå og nedskrive ting som “Under Himlen” eller “Holbæk”, når bogstavet h i det italienske sprog ikke bruges i starten af ord og de generelt meget gerne vil have alle ord til at ende på en vokal. Hele besætningen på Saga griner eksempelvis når vi i radioen hører ord som “ashtag” (hashtag) eller Volvo-reklamen hvor de siger “Whate you wante” (What you want). Det blev ikke mindre morsomt af at manden med pennen nedskrev ordret hvad der blev svaret på spørgsmålene, som det fremgår af den kopi Martin fik med hjem. Eksempelvis er det lidt skørt, at der i formularen i rubrikken under bådens ejer bare står “Me” og i rubrikken under hvem der har råderet over båden står “Only my family”. Men det gik og i det midste kom de ikke ombord på Saga for at rode alt igennem. De stolede på, at når Martin sagde at vi ikke havde hverken spiritus eller parfume ombord, så var det rigtigt. Heller ingen emigranter gemt i kistebænken eller store mængder af kontanter under madrassen (desværre).
Sigrid får ny iPhone og sort lægetjek
Under en tur i en lokal Elgigant-ligende butik midt i januar så vi at de havde tilbud på iPhones. Sigrid havde længe ønsket sig en ny model, da hendes gamle efterhånden kun blev holdt sammen af hendes gode vilje. Unieuro, som butikken hed, havde tilbud på iPhone 6 og iPhone 6 Plus til kun 300 euro. Sigrid fik så selv lov at vælge og tog den store Plus-model. Lækker telefon, selv om den næsten er større end Sigrid selv. Heldigvis blev Sigrid lige så glad som telefonen er stor.
Ellers har januar budt på et besøg hos øjenlægen for Sigrids vedkommende. Den slags er jo altid en god anledning til at blive forvirret, for hvordan gør man lige her? Men Tine fik på en eller anden måde bestilt en tid hos en sekretær der nærmest ikke forstod engelsk. Det gjorde øjenlægen heldigvis og han var meget imponeret over, at Sigrids snakkede mindst lige så godt engelsk som ham. Sigrid fik et godt og grundigt tjek og alt var som det skulle være. Vi har tidligere rost det franske sundhedsvæsen for deres effektivitet og det italienske er lige så godt. Blot med den forskel at her kan der betales sort. En læge kigger helt bogstaveligt folk i øjnene, lidt euro skifter hænder og alle er glade. Den slags behøver man hverken blande myndigheder eller andre ind i. Hurtigt og effektivt.
Ond i maven af for meget mad
Sidst i januar tog vi toget til byen Aprilia en halv times kørsel med toget fra Nettuno. Her ligger et stort indkøbscenter, som vi synes vi skulle aflægge et visit. Det var som indkøbscentre er flest, så sulten bliver man jo. Derfor besluttede vi os, af uransagelige årsager, for at bestille en let frokost på et spisested med napolitanske specialiteter.
Vi kunne have valgt Burger King eller et par håndfulde andre steder. Vi burde have valgt et af de andre steder. Ikke fordi der var noget galt med maden, men fordi portionerne var gigantiske. Vi kunne have fået nogle der var halvt så store og ville stadig have fået ondt i maven. Til de der kommer på disse kanter og vil prøve, så gå efter det der hedder saltimbocca. Det er et aflangt brød hvor man knap kan se fra den ene ende til den anden. Brødet er fyldt med en gletcher af smeltet ost, svampe, skinke eller hvad man nu måtte vælge og det hele rundes af med en stor portion pomfrittes.
Godt vejr
Mens vi brugte et par dage på at fordøje maden gik januar over i februar. Det var samtidig en periode med nogle dage med helddagsregn. Vi har generelt haft meget lagt mellem dagene med regnvejr. Temperaturen, selv her i de koldeste måneder, ligger stadig et godt stykke over frysepunktet om natten. En enkelt nat har vi været nede og snuse til frost ala når der er lidt frost i græsset derhjemme. Om dagen ligger temperaturen her januar omkring 10-12 grader. Det lyder måske ikke af meget, men det er jo i skyggen man måler den slags og i modsætning til i Danmark er her faktisk andet end skygge. Solen skinner nærmest alle døgnets lyse timer fra en skyfri himmel og så længe man holder sig i solen er her ganske varmt. Netop solen er den største forskel sammenlignet med en dansk vinter og det betyder enormt meget for ens velbefindende.
Den døde pige, der blev helgen
Først i februar besøgte vi en kirke i byen tilegnet en helgen fra Nettuno. Her ligger vedkommendes jordiske rester (på nær en arm der befinder sig i en anden kirke!) inden i en form for vokskopi af kroppen. Historien om denne helgen, Maria Goretti, er ganske hjerteskærende. I korte træk handler det om en pige der i starten af 1900-tallet, som 10-12 årig, blev knivdræbt af naboens søn fordi hun modsatte sig hans tilnærmelser. Pigen var troende og nåede efter sigende at tilgive drabsmanden inden hun døde.
Som en af de yngste i den katolske kirke blev Maria efterfølgende gjort til helgen. Det skete ved en kæmpe ceremoni i Vatikanet, hvor alle rammer for hvordan den slags normalt foregår blev sprængt. Måske fordi det var en helt almindelig pige, og ikke en præst der skulle hædres for lang og tro tjeneste for kirken. Normalt holdes helgen-ceremonierne inde i Peterskirken, hvor paven på latin bekendtgør tingene og folk nikker indforstået til hinanden.
Men denne gang var der mødt mere end en halv million mennesker op. Selvom Peterskirken er stor, var det alligevel mere end man kunne klemme ind, så derfor var man for første gang nogensinde nødt til at rykke ceremonien udenfor. For første gang nogensinde droppede paven også det latinske og talte italiensk under ceremonien. Her talte han ikke til de få indviede men til folket. Når man ved hvor meget katolikker går op i den slags må det have været en ganske speciel begivenhed. 500.000 mennesker der er mødt op for at hædre en død pige og paven der har dem i sin hule hånd. Maria blev stedt til hvile i kirken i Nettuno, hvor hun nu har sin egen sal med prædikestol og det hele samt et stort museum med dertilhørende souvenirbutik (inde i kirken). For interesserede er der skrevet dusinvise af bøger om hende og lavet flere spillefilm.
Verdensmesteren fra Nettuno
Er der én ting der kan konkurrere med religion i Italien er det fodbold. Passionen omkring dette simple boldspil er enorm. Nettuno er ikke helt med fremme men spiller i de sekundære rækker. Til gengæld er de enormt stolte af, at en af verdens bedste fordboldspillere der nogensinde har sparket til en bold, er født op opvokset i Nettuno. Vedkommende var med til at vinde VM for Italien tilbage i 1982, og den dag i dag går trafikken i byen nærmest stadig i stå, når han kommer gående ned ad gaden. På kaffebarerne rundt omkring i byen hænger der billeder af ham og lokalavisen omtaler når han besøger sin barndomsklub. Der er selvfølgelig tale om Bruno Conti. Kommer du til Nettuno – eller Rom, hvor Conti spillede hele sit liv (vanvittige 16 sæsoner for Roma) – vil det med garanti give point fra de lokale at nævne hans navn sådan lidt henskudt i en sætning. Men lad for guds skyld være med at nævne at Conti brændte sit straffespark i Europa Cup-finalen mod Liverpool i 1984.
Apropos sport, og Bruno Conti til trods, så markedsfører Nettuno sig som “The City of Baseball”. Der er to professionelle baseball-klubber i byen og de er begge blandt de otte hold der udgør den italienske liga. Her er et kæmpe baseballstadion med plads til 10.000 tilskuere. Det er lidt specielt. Årsagen er den, at området under 2. verdenskrig var hjem for et par hundrede tusinde amerikanske soldater, der skiftevis blev bombet i stykker og forsøgte af indtage Rom. Når ikke de havde travlt med det spillede mange af dem baseball, og det smittede af på de lokale i en grad så det har hængt fast. I nabobyen Anzio var der også mange englændere og her spiller man så også rugby. Her i slutningen af januar var det i øvrigt præcis 75 år siden at amerikanerne blev landsat og indledte deres invasion af Rom. Det blev markeret med et kæmpe arrangement der varede hele ugen. Der var folk udklædt som soldater, kampvogne i gaderne og meget mere. En del af dem snakkede amerikansk og må være kommet helt fra USA for at deltage i løjerne.
Rom og almen dannelse
Ellers har vi været en tur i Rom, hvor vi fik besøgt nogle flere af de obligatoriske seværdigheder som den spanske trappe og det mest berømte springvand. Pantheon var nok det vi synes var mest spændende. Et tempel fra oldtiden med en gigantisk kuppel. Vi havde opdelt seværdighederne i fire og havde hver især fået til opgave at researche og fortælle de andre om dem vi selv havde fået. Så fik vi flettet lidt skole og almen dannelse ind i det også.
Almen dannelse kan man ikke få nok af og netop derfor er det passende at stoppe rejsebrevet her. Så får du lidt tid til selv at få læst lidt op. Vi er i hvert fald blevet meget klogere på specielt det historiske af at bo her i Nettuno vinteren over. Ud over de allerede nævnte ting har vi også haft lejlighed til at stifte bekendskab med Kejser Nero. Et navn vi selvfølgelig har har før, men som vi nu har fået et dybere indblik i. Netop den slags er en af grundene til at det kan anbefales at komme ud i Europas afkroge og få oplevet tingene på egen krop. Nok vil ungerne helst bade i det azurblå vand og se YouTube, men opsøger man historien er der garanti for at man kommer hjem en del klogere end man tog afsted.
Vi skrives ved i næste rejsebrev, hvor vi får rundet Nettuno af inden vi begiver os videre til nye oplevelser, ny viden og vejret der bliver bedre og bedre.
Billeder
Her kan du se nogle billeder fra vores ophold i Nettuno.
