14. november 2018 til 31. december 2018
Sidste rejsebrev sluttede med cappuccino-skum på læben og kagekrummer i skægget. Vi var ankommet til Nettuno og havde forelsket os i byen. Men om vi kunne få lov at ligge der vinteren over, var uafklaret. Vi mente at have fået en pris på 300 euro per måned, men det kendte vedkommende, der var på det kontor der udlejer bådpladser, ikke noget til. Vi afventede derfor at ejeren, der var på Sardinien, ville komme tilbage. I mens var der jo ikke andet for en at gå på kaffebar. Deraf skummet på læben.
300 euro per måned er i øvrigt en overordentlig god pris. Vi har forhørt os en del steder og har fået meget varierende priser, men ingen så lave som 300 euro – og det endda inklusive strøm. Lægger vi dertil, at vi i Nettuno ligger midt i en by med alle de muligheder det giver, ville vi være meget kede at at skulle sejle videre.
Som kom afklaringen endelig
Onsdag den 14. november ringede sekretæren fra kontoret at sagde at vi kunne komme forbi og tage en snak og bad os tage bådens papirer med. Det tegner godt. Det med bådens papirer er dog lidt svært, da vi ikke rigtigt bruger den slags i Danmark. Enhver kan bare købe en båd og sejle løs. Ingen registrering er nødvendig og derfor har man ikke de papirer de forventer i de andre lande. Det er typisk noget man overhovedet ikke kan forklare dem, så Martin har lavet sit eget certifikat for Saga. Det plejer at fungere fint.
På kontoret gik det godt. De 300 euro for en plads var rigtigt og vi kunne blive her i hvert fald til og med februar.
Saga er lidt for bred – men det går nok
Det eneste problem var at pladsen kun var 4,50 meter bred, mens Saga måler omkring 4,60. Vi aftalte at vi selv skulle kigge på pladsen og lave en vurdering af, om vi mente at kunne ligge der.
Vi fandt derfor målebåndet frem og gik over og målte pladsen, D34, som vi havde fået tilbudt. Det viste sig så, at pladsen kun målte 4,25 m og ikke de 4,50 meter vi havde fået at vide på kontoret. Til gengæld var pladsen ved siden af ubesat, så den måde vil vi ikke genere nogen selvom vi stikker lidt udenfor. Vi forhørte os hos nogle andre på broen i forhold til om de kendte størrelsen på den båd der ejer pladsen ved siden af. De mente godt at vi ville kunne være der, selvom den kom tilbage. Vi besluttede derfor at slå til og sejlede båden derover. Det går sådan nogenlunde, selvom vi dog er lidt nervøse, for det er store både der ligger på broen og der er generelt ikke meget friplads at give af.
Katamaraner forbudt
Tilbage på kontoret blev der lavet kontrakt og skrevet under. Sekretæren ville gerne se et billede af båden. Det viste vi hende – og så gik processen i stå. Saga er som bekendt en katamaran og det har voldt os en del problemer undervejs. Af en eller anden grund bliver det altid meget dyrt, når vi fortæller at vi har en katamaran. Der kommer mange steder som standard 50% oveni tariffen. Rationalet er selvfølgelig at nogle katamaraner er meget brede og fylder for to. Men det gør Saga ikke. Alligevel bliver vi tit bedt om at betale mere end hvis vi havde haft en almindelig kølbåd eller motorbåd af samme størrelse. Uretfærdigt.
Her var det dog endnu værre. Sekretæren mente simpelthen ikke at havnen ville tillade os at ligge på pladsen og at vi måtte droppe det. Vores gode humør forsvandt som dug for solen. Det var et kæmpe antiklimaks. Sekretæren tog dog en hurtig beslutning. Om det var udsigten til at miste en god vinterindtægt eller Martins opgivende blik der gjorde udslaget finder vi aldrig ud af, men hun ombestemte sig og sagde at det nok skulle gå. Hvis havnen så begyndte at beklage sig, måtte vi tage den der fra. Godt glade gik vi derfor fra kontoret med en(rimelig) sikkerhed for at have fundet en vinterhavn.
Så er der styr på vinterkvarteret
Det er en situation vi har overvejet meget længe. Planen var jo egentlig at sejle til Grækenland. Af forskellige grunde har det bare ikke givet mening. Blandt andet fordi der er en afgift påsat sejlere i de græske farvande. Den skal betales per kalenderår, så hvis vi ankom midt i december ville vi skulle betale fuld afgift for at kunne sejle i et par uger. Det giver ingen mening. Derfor har vi valgt at holde os i Italien. Gerne så langt syd på som muligt. Også fordi det er her de billigste havne ligger. Vi har da også fået et par gode tilbud fra havne med mange overvintrende sejlere. Vi har dog vurderet at byen Nettuno er klart bedre end en marina uden for lands lov og ret, som dem vi havde fået tilbud fra. I hvert fald ligger vi nu i Nettuno vinteren over – og det er vi meget glade for at kunne.
De gode nyheder fejrede vi på cafe og med pizzastykker til aften.
Regelmæssig hverdag
De næste dage begyndte vi for første gang iden afrejsen at få noget der minder om en regelmæssig hverdag. Vi har fået mere tid til Sigrids skole, som vi klarer om formiddagen. Vi har inddelt ugen i fem dage med hver deres fag. Martin står eksempelvis for matematik om tirsdagen, mens Tine agerer flink dansklærer om mandagen. Efter frokost går vi gerne lange ture og klarer praktiske opgaver som vaskeri og indkøb. Vejret er stadig som en dansk sommerdag med shots og korte ærmer. I hvert fald for vores vedkommende, de lokale er begyndt at finde dynejakkerne frem.
Nettuno er en rigtig dejlig by og vi har masser af tid til at komme rundt og lære den at kende. Faktisk så godt, at har brugt tiden på at lave en rejseguide til Nettuno. Den er blevet ret god, hvis vi selv skal sige det. Du finder den på Nettunoguide.dk. Der kan du læse alt om Nettunos herligheder, så det vil vi ikke gå alt for meget i detaljer med her også.
Vingård med tank-selv
Et par ting kan vi dog godt berette. Eksempelvis gik vi den 30. november en tur hen til en lokal vinproducent. De sælger ganske god vin dyrket på nogle særlige druer der har været dyrket i området omkring Nettuno siden romertiden. Druerne er specielle fordi de gror på deres egen rod og altså ikke er podet. Det er hvad det er. Det væsentlige er som altid procenten og prisen. Ingen af delene fejler noget. Man kan købe vinen på de sædvanlige flasker, men man kan også købe den på dunke. Enten medbringer man sin egen dunk eller køber en på stedet. Herefter bliver vinen tappet direkte fra fad. Vores 3-liters dunk koster 5,10 euro at få fyldt op. Det svarer til at vi giver under 10 kroner for en flaske vin. Og vi snakker altså kvalitetsvin, der har vundet priser på vinfestivaller.
I det hele taget koster drikke- og fødevarer nærmest ingen penge her. En halv liter kold Pepsi koster en halv euro, en kop cappuccino 1 euro og vin er altså også billigt. Frugt som appelsiner og æbler koster 1 euro kiloet og sådan er det over hele linjen. Vi kan lave aftensmad for under 1 euro per mand inklusive vin, sodavand og friske oliven eller gå ud og få pizza for 12 euro for os alle fire.
Vandscooter i nød
Den 9. december blev en dramatisk dag. Det blæste en del og bølgerne var derefter. Tine og Martin gik en tur på molen da vi pludselig så to mænd på en vandscooter komme farende i havnebassinet. De sejlede ind til kajen og den ene hoppede i land. Han lagde sig ned og var helt fra den. Først antog vi at han var blevet søsyg, men hurtig fandt vi ud af, at han var røget at sin scooter som nu drev for vinden med fare for at blive knust mod stenmolen. Politiet kom og der var drama for alle pengene. Det endte heldigvis godt med at scooteren blev reddet.
Et par dage efter, nemlig den 11. december, havde vi for første gang tændt vores varmeblæser om natten. Det er nu begyndt at blive lidt halvkoldt om natten, så der er ingen anden udvej. Vi har endda købt to varmeblæsere mere, så vi har én til hver kahyt. Bare for en sikkerheds skyld. Da vi ikke betaler for strømmen, kan vi godt tillade os at tænde lidt for dem en gang imellem.
´
Ellers har det mest sindsoprivende, hvis man da kan kalde det det, været at Tines mor er kommet på besøg for at holde jul. Hun kom den 20. december og bliver her i 10 dage. Det er dejligt at få besøg hjemmefra. Desværre er vejret lige nu ikke ret godt med en del regn og nu under 10 grader om natten. Men hvad, det er helt sikkert bedre end i Danmark så vi er alle glade. Farmor har desuden sendt et par pakker med lakrids, danske blade og en masse andre lækkerier. Dejligt.
Juleaften på Saga
Her på falderebet vil vi lige nævne vores juleaften. Den havde givet os en del at spekulere over. For hvordan holder man jul når man ligger i en båd i et andet land? Der var egentlig stemning for at forsøge at gøre juleaften så dansk som muligt, men det droppede vi dog igen. Blandt andet fordi det ikke var til at få dansk julemad. Vi droppede også en regulær katolsk jul den 25. og landede derfor et sted midt i mellem en dansk og en italiensk jul. Martin lavede en meget lægger italiensk rullesteg af kalkun fyldt med spinat, pistacienødder og omviklet med bacon. Vi synes det var så lækkert, at vi overvejer at gøre det til en fast juletradition fremover. Julemaden spiste vi på dansk maner den 24. efterfulgt af julegaver. Vi overvejede at tage til katolsk messe i kirken ved midnat, men vi var for udkørte, så det droppede vi igen. I stedet gik vi en tur i den ekstremt mennesketomme by.
Efter jul blev Martin syg og måtte holde sig under dynen indtil nytårsaften. Dagen før, altså den 30. december, fulgte Tine mormor til lufthaven, hvorefter vi igen kun var os fire tilbage på Saga.
Afslutning på 2018
2018 sluttede, som de fleste andre steder, med nytårsfest. I Nettuno sker det ved at der spilles koncert på torvet foran rådhuset efterfulgt at nytårsraketter klokken 24. I det hele taget er der ufatteligt mange arrangementer i byen. Det går nærmest ikke en uge uden at der sker noget. Det klager vi bestemt ikke over. Det er rart at der sker noget og det er en fantastisk by vi er kommet til. Endnu engang har vi taget den helt rigtige beslutning.
For en gangs skyld slutter rejsebrevet ikke med en cliffhanger. Vi har det alle godt og har fundet god ro her i Nettuno. Derfor kan vi også godt sige at næste rejsebrev starter på samme måde som dette slutter.
Og husk: Nettunoguide.dk
Billeder
Her kan du se nogle billeder fra vores første tid i Nettuno.
